Spring til indhold
Bestyrelsen

Menneskene bag festivalen

Aarhus Folk Festival er blevet afholdt hvert år siden 2016 og har siden 2017 været organiseret som forening. Festivalen drives non-profit af en frivillig bestyrelse, der både arrangerer koncerter, kuraterer programmet og koordinerer samarbejdet med eksterne arrangører.

Medlemmer af bestyrelsen

Johanne Buus Andersen spiller tværfløjte

Bestyrelsesleder og fundraiser

Johanne Buus Andersen

Johanne er uddannet fløjtenist fra Det Jyske Musikkonservatorium og Sibelius-Akademiet i Helsinki og arbejder tværfagligt med alt fra teater og performance til musikalske installationer. Hun spiller i Buus & Buffas, Duo Buus og Valfart og har selv stået i spidsen for flere projekter, senest Kantate LAB. Ved siden af underviser hun i fløjte på Vejle Musik- og Kulturskole og sidder i bestyrelsen for Foreningen Musikbevægelsen af 2019.

Thomas Haagen Birch spiller elguitar til en koncert

Bestyrelsesmedlem

Thomas Haagen Birch

Thomas arbejder til daglig som test manager i teknologivirksomheden Terma og spiller guitar i flere folkemusikbands med rødder i både svensk, dansk og balkanmusik, blandt andet trioen Ragna, der udgav album i 2025. Han har tidligere siddet i bestyrelsen for Dronemusik Danmark.

Jan Dehlholm spiller violin på en scene

Kasserer

Jan Dehlholm

Jan er pensioneret smed og spillemand og har spillet dansk spillemandsmusik på violin i næsten 50 år, blandt andet i spillemandsorkestret Maltekspressen. Han har været med i bestyrelsen siden foreningens start i 2017 og har været kasserer siden 2019.

Hanne Eriksen spiller harmonika sammen med et spillemandsorkester

Bestyrelsesmedlem

Hanne Eriksen

Hanne er pensioneret pædagog og spillemand. Hun spiller harmonika i Spillemandslauget Østjyderne og i trioen Maries Kiks, og sammen med sin mand tog hun initiativ til bal-eventet Kom Folk: DANS, som i dag er festivalens store bal-attraktion. Hanne er desuden formand for Samrådet for Amatørkultur i Aarhus, og til festivalen er det hende, der står i køkkenet, når bands og frivillige spiser sammen.

Lauge Johannes Hansen med sin harmonika under åben himmel

Bestyrelsesmedlem

Lauge Johannes Hansen

Lauge er uddannet fra folkemusiklinjen på MGK i Kolding med klaver som hovedfag og har siddet i bestyrelserne for ungdomsfolkemusikstævnerne ROD og FOD. Han har undervist klaverelever på musikskolerne i Kolding og Vejle, læser i dag historie på Aarhus Universitet og er desuden arrangør, musiker og danseinstruktør i Nordisk Dans Aarhus.

Suppleanter

Louise Ring Vangsgaard spiller violin udendørs

Suppleant

Louise Ring Vangsgaard

Louise er uddannet fra Center for Rytmisk Musik og Bevægelse med sang som hovedinstrument og er desuden uddannet Suzuki-lærer på violin. Hun er aktiv folkemusiker med fokus på det nordiske og irske repertoire og spiller blandt andet i LYD, Tradish, Prisme, Instinkt, The Happy River Band og Reformationen Rocker. Louise er en af drivkræfterne bag den irske jam på Waxies hver søndag og sidder også i bestyrelsen for Roots Aarhus.

Portræt af Kasper Krog i solskin

Suppleant

Kasper Krog

Kasper er uddannet i filosofi fra Aarhus Universitet og har desuden en baggrund inden for webdesign. Han har spillet guitar og klaver i næsten 20 år, men trives allerbedst i arbejdet omkring musikken, hvor han kan skabe gode rammer og lade andre blomstre. Kasper er ivrig folkedanser og frivillig på spillestedet Turkis, og i festivalen står han især for hjemmesiden og den praktiske afvikling.