
Nordisk folk & svensk pop
Julia Bengtson + Geo Pjäserna
En ekstra koncert på Turkis, hvor nordisk folk-pop møder filmiske melodier og punket folkejazz
Din partoutbillet til Aarhus Folk Festival gælder ved indgangen til koncerten. Uden partoutbillet kan du købe enkeltbillet hos Turkis.
Lige nu er partoutbilletten på early bird-pris: 380 kr., og 280 kr. for unge til og med 30 år. Prisen gælder til og med 31. august og stiger fra 1. september.
Ekstraordinært har Aarhus Folk Festival fået lov til at tage Turkis' egen koncert med Julia Bengtson og Geo Pjäserna med i programmet. Den bliver en del af opvarmningsdagen onsdag.
Julia Bengtson bevæger sig mellem nordisk folkemusik og moderne svensk pop. Hendes sange rummer både sårbarhed og styrke, uro og nærvær, og koncerten folder sig ud som en personlig fortælling med plads til både det nære og det store.
Geo Pjäserna er en trio med forfatter og guitarist Rasmus Theisen, cellist Asbjørn Elle og trommeslager Jakob De Place. De spiller folkejazz med træguitar, levende sammenspil, filmiske melodier og punket attitude, inspireret af landskabet på Mols.
Dørene åbner klokken 19.00. Geo Pjäserna spiller klokken 19.30, og Julia Bengtson går på klokken 20.30.
Se koncerten og enkeltbilletter hos Turkis
