
Workshop
Børne- og ungeworkshop & generationsjam
Spil folkemusik med Bodil Frimodt Rønnow og Pia Nygaard, og bliv til jam på tværs af generationer
På festivalen
Workshop
Hvornår
Lørdag 26. september · 11.00
Spillested
turkisVester Allé 15, 8000 Aarhus C
Tag dit instrument med til turkis, og vær med til en formiddag med folkemusik og sammenspil. Workshoppen er for børn og unge fra 10 til 20 år og ledes af Bodil Frimodt Rønnow og Pia Nygaard. Du er også velkommen til at komme og lytte.
Klokken 13 fortsætter vi med generationsjam, hvor børn, unge og voksne mødes om musikken. Her er der plads til at spille sammen på tværs af alder og til at lytte med.
Dagens program
- 11.00
- Børne- og ungeworkshop
- 13.00–15.00
- Generationsjam for alle aldre
Forbered dig til jam
Du skal kunne spille et instrument for at spille med. Det er en god idé at lære en eller flere melodier på forhånd, og du må gerne foreslå andre melodier eller selv sætte en i gang. Til jam spiller vi for det meste udenad, men du må gerne bruge noder. Medbring selv et nodestativ, hvis du har brug for det. Du er også velkommen til at lytte og synge med, hvis der kommer en sang undervejs.
Forslag til repertoire
Vi spiller blandt andet nogle af disse melodier: Juniorvals, Tutskovin polska, The Drunken acrobat, The Kerry, Minisnoa, Femskaft og ABC polka. Du kan hente noder via linket nedenfor.
Mød underviserne
Bodil Frimodt Rønnow underviser i violin, Suzuki-violin og folkemusiksammenspil på Aarhus Musikskole, hvor hun også står for folkemusikorkestret. Hun har tidligere stået for festivalens børne- og ungeworkshop.
Pia Nygaard er violinist og komponist, uddannet fra Det Fynske Musikkonservatoriums folkemusiklinje. Hun underviser i folkemusik og sammenspil på alle niveauer og har mange års erfaring med både børn og voksne.

