Karen Mose er sanger i Phønix og har et stort repertoire af ballader og folkeviser med fra sin opvækst i en folkemusikfamilie. Fortællingerne i sangene står centralt, både når hun optræder, og når hun giver musikken videre.
I Phønix møder folkeviserne detaljerige arrangementer, og traditionelle salmemelodier får nyt liv med folkemusikkens rytme og sving. På festivalens sangworkshop arbejder Karen med flerstemmighed, en fælles stemme og fornemmelsen af dans i musikken. Sangene læres på øret og synges sammen med Phønix ved den efterfølgende koncert.


